Så kommer der gang i farverneMed Gmax og dens MSTS-plugin er det muligt at eksportere modeller
utekstureret til MSTS. I så fald bliver de imidlertid hvide. Derfor må vi
male vores model. Det vil sige, at der anbringes dele af billeder, grafik
eller tegninger på de enkelte flader (faces hhv. polygoner). Denne proces
kalder vi at teksturere, den påførte grafik er teksturen.
Overfladens egenskaber, f.eks. glans, lys eller mørk tone, mere eller mindre
selvlysende etc. udgør sammen med teksturen materialet, som til slut
påføres faces og polygoner. De anvendte tegninger skal opfylde bestemte
betingelser.
Grafikken, som vi bruger til vort lokomotiv,
har en størrelse på 512x512 billedpunkter (Picture-Element
= Pixel) og ser sådan ud: |
|
Filen kan downloades her. Den skal unzippes (med f.eks. WinZip) og kopieres til folderes gtd1 (vores lokomotivfolder). Det mørkegrå område under det blå sidebillede skal nu anbringes på
understellet. |
Fremstilling af et materialeFørst må vi fremstille et nyt materiale. Vi åbner materiale-værktøjet med
den dertil beregnede ikon på hovedværktøjsbjælken: |
|
Sådan ser materialeværktøjs-vinduet ud: |
|
Vi klikker en gang på New, og indstillingerne for et nyt materiale
kan angives. |
|
I feltet Name indtaster vi Material1. Derefter klikker vi på Texture open. |
|
Vi navigerer frem til mappen gtd1 og vælger filen gtd1.ace. |
|
Teksturen er nu indlæst. De øvrige indstillinger lader vi være, som de er. |
Anbringelse af materialet på objektetNu markerer vi understellet med valgværktøjet og klikker en gang på Put!
i materialeværktøjs-vinduet. Grafikken anbringes på alle sider af
genstanden. |
|
Flotte farver... |
... men ikke helt det, vi ville
have. Gmax forsøger at anbringe grafikken så regelmæssigt som muligt
på fladerne. Men vi har kun brug for et udsnit af grafikken på hver flade. Processen at anbringe et bestemt udsnit af grafikken på en flade, hvad
enten det er en face eller en polygon, kalder man mapping (mapning).
Gmax tillader samtidig mapning af flere flader, forudsat at de er del af
samme objekt. Dette benytter vi os af og mapper venstre og højre side af
understellet samtidigt. |
|
Mapning af materialetVi lukker materialeværktøjs-vinduet og markerer understellet i vinduet Left.
I værktøjskassen, under Modify fanebladet, vælger vi Polygon-tilstand
... |
|
... og trækker en markeringsramme indenfor sidefladerne. Markeringsrammen forsvinder igen, men begge sider er blevet markeret. Dette kan ses på, at kanterne bliver røde, og der vises koordinatpile for begge flader. Disse pile viser normalernes retning. (For at man kan bruge denne teknik med at markere flere bag ved hinanden liggende polygoner på en gang med en markeringsramme, er det nødvendigt først at foretage nogle indstillinger i Gmax. Tryk Customize - Preferences. Under Scene Selection hakker vi "Auto Window/Crossing by Direction" af, og vi trykker på radioknappen "Left->Right => Crossing". Tryk derefter OK. Vil man gemme sine indstillinger fra gang til gang, kan det være svært at finde ud af, hvad man skal gemme hvor, for Gmax gemmer de forskellige indstillinger i forskellige filer. Det letteste er at få den til at gemme indstillingerne automatisk ved exit. Gå i Customize - Preferences - General, og hak af i "Save UI Configuration on Exit". Tryk OK. O.a.). (Billedtekst: "Von hier
... nach hier aufziehen" = Træk herfra ... og hertil) |
|
I værktøjskassen åbner vi rullegardinsmenuen Modifier List og vælger menupunktet UVW Map. (UVW er bogstaverne før XYZ i alfabetet. De bruges i Gmax som betegnelse for grafik-koordinater, til forskel fra objektkoordinaterne, der jo hedder XYZ. Deraf betegnelsen UVW Mapping. O.a.). |
|
Mapningsværktøjerne vises i værktøjskassen. Parametervinduet (under teksten Parameters) kan trækkes op og ned med musen. |
|
Vi forskyder opad, til parametrene Alignment (tilpasning) bliver
synlige. Her klikker vi en gang på radioknappen X og derfeter på
knappen Fit. Grafikken er nu tilpasset sidefladerne. |
|
Læg mærke til de orange rammer. Disse viser, i hvilken retning fladerne
bliver mappet. Da disse sideflader ikke har nogen hældning, passer deres
orientering nøjagtigt med orienteringen af rammerne. Dette er
idealsituationen. |
Ved nærmere eftersyn opdager vi, at grafikken er drejet 90 grader på sidefladerne. Desuden vil vi gerne mappe et udsnit, og ikke hele grafikbilledet. For at ændre på det, vælger vi i Modifier List menupunktet Unwrap UVW. Vi får et nyt parameterfelt: |
|
Her klikker vi på knappen Edit, og et billede til redigering af mapningen (en editor) kommer frem: |
|
Her har jeg markeret vore vertices med gule pile. Da vi tidligere har
markeret såvel højre som venstre side af understellet, ser vi ikke kun een
flade, som det ellers kunne se ud til, men begge. De ligger nøjagtigt oven
over hinanden. Den skrå form af understellets ender ses tydeligt, selv om de er drejet 90
grader og fortegnet i størrelsen. Først må vi dreje koordinatpunkterne 90
grader venstre om. Vi kobler magneten til springvis drejning i hele grader
ind. |
|
Så markerer vi alle vertices ved at trække en ramme rundt om dem, og
kobler rotationsværktøjet i editoren til. De markerede vertices er nu
blevet røde. |
|
Vi tager fat i et af de røde vertices med musen og drejer det hele 90 grader venstre om. Vinkelmagneten sørger for, at vi kun kan dreje i spring. (Hvor meget hvert spring skal være kan man indstille ved at højreklikke på magneten. O.a.). Resultatet ser nu således ud: |
|
Nu skal vi tilpasse fladens hjørner til det ønskede grafikudsnit. Det er det mørkegrå område under sidebilledet. Vi tager punkterne i et hjørne ad gangen og forskyder dem med forskydeværktøjet. Pas på!Klik ikke direkte på et punkt, men træk i stedet en ramme rundt om. Da der
ligger to flader over hinanden her, vil man ellers kun få markeret det ene
punkt. Det uønskede resultat kunne da komme til at se sådan ud: |
|
Når vi har forskudt alle punktparrene rigtigt, skal det se ud som i næste
billede. Punkterne og omridset skal ligge lidt inde i farvefladen, aldrig
direkte på kanten, fordi grafikkortet på grund af teknikken med pyramidalsk
mapning, den såkaldte MIP-Mapping, også vil vise lidt af farven
uden for det mappede område, når genstanden ses på større afstand. |
|
Når punkterne er på plads, kan vi slutte redigeringen ved at klikke på
krydset øverst til højre i redigeringsvinduet. |
|
Så er understellets sider mappet. Nu skal vi have tømt den såkaldte modifikatorstak (Modifier List). |
|
Vi højreklikker i det grå område under teksten Editable Mesh. En menu åbnes. Her vælger vi menupunktet Collapse All |
|
Der kommer en advarsel frem om, at denne handling ikke kan gøres om. Vi
bekræfter med Yes... |
|
...og siderne er færdigmappet. |
|
Så kommer turen til for- og bagsideFor at mappe for- og bagsiden, markerer vi understellet, kobler polygontilstand ind, og udvælger fladerne i arbejdsvinduet Front. Det gør vi ved igen at trække en lille ramme inden for bageste endeflade. Den forreste kommer derved automatisk med. (Billedtekst: Træk igen en ramme her) |
|
Denne gang behøver vi ikke at bruge kommandoen UVW Map, fordi
fladerne allerede er orienteret rigtigt. Vi vælger direkte kommandoen Unwrap
UVW fra ModifierList og klikker igen på Edit. |
|
Med skaleringsværktøjet (Scale) formindsker vi den markerede
firkant som vist. Det gør vi ved at holde værktøjet over et af de markerede
hjørner, holde musetasten nede og trække indad, til den ønskede størrelse er
nået. |
|
Derefter skubber vi firkanten ned på den mørkegrå farveflade for neden til
venstre. |
|
Luk derefter redigeringsvinduet, højreklik under modifikatorstakken og
vælg Collapse All. For- og bagside er færdige. |
|
For oven og for nedenNu mangler vi kun over- og undersiden på understellet. På samme måde som
med de andre flader vælger vi først, i vinduet Top og med markeret
objekt i polygontilstand, over- og undersiden. Pas på, at ingen af
side- og endefladerne utilsigtet kommer med. Derefter må vi atter vælge
kommandoen UVW Map fra Modifier List. Her vælger vi Z og
klikker på Fit. |
|
Så vælger vi fra Modifier List kommandoen Unwrap UVW og
klikker Edit. Her kan vi tydeligt se, at undersiden er mindre end
oversiden. |
|
Igen skalerer vi og forskyder punkterne ind på den nederste, mørkegrå
firkant. |
|
Luk derefter redigeringsvinduet, højreklik under modifikatorstakken og
vælg Collapse All. Over- og underside er færdige. |
Nu er understellet færdigmappet. Vi kan afmarkere objektet og åbne Save As -billedet i menubjælken. Hvis vi klikker på plustegnet for neden ved siden af Gem-knappen, forøger Gmax løbenummeret i filnavnet gtd1_01.gmax med 1. Filen hedder nu gtd1_02.gmax. |
|
Gratulerer
Det første objekt er færdigt |
|
Til næste kapitel (Konstruktion 3)